Historiske milepæle

Historiske milepæle

Her kan du få et overblik over historiske milepæle i Sankt Lukas Stiftelsens over 120-årige historie. Du kan også se oversigten over vores kongelige protektorater og blive klogere på, hvem der har ledet organisationen op gennem tiden.  

Vigtige årstal

2022

Sankt Lukas Hospice fejrer 30-års jubilæum og Udgående Hospiceteam fejrer 25-års jubilæum.

2021

Bestyrelsen vedtager nye udviklingsplaner, der omfatter etablering af nyt hospice og et Akademia, der med afsæt i Stiftelsens tradition for uddannelse og faglig udvikling skal være med til at løfte det palliative fagområde i Danmark.      

2015

Lukashuset – aflastning, lindring og hospice for børn og unge åbnes som det første af sin slags i Danmark.

2014

Ny vedtægt for Stiftelsen træder i kraft. Disse indebærer, at Sankt Lukas Stiftelsen fremover skal ledes af en direktør, der ansættes af bestyrelsen. Forstanderbegrebet bortfalder.

2013

Lindelys nye tilbygning står færdig, hvilket betyder, at Lindely nu i samarbejde med Gentofte Kommune kan tilbyde 47 plejeboliger og 18 aflastningsboliger til ældre i Gentofte Kommune.

2012

Daginstitutionen Lundegård udvides med 13 vuggestuepladser. Lundegård danner således den trygge ramme om 37 vuggestuebørn og 42 børnehavebørn.

2011

Efter en gennemgribende modernisering og ombygning af Dr. Alexandrines Hus kan Sankt Lukas Hospice nu tage imod dobbelt så mange patienter som tidligere. Hospicet bliver Danmarks største hospice med 24 sengepladser.

2009

Sankt Lukas Udgående Hospiceteam udvides til at kunne tage 45 patienter ad gangen.

2006

Stiftelsen åbner Specialkrisecenter Rosenly for voldsramte, etniske minoritetskvinder.                                          

2005

Sankt Lukas Stiftelsen opsiger samarbejdet med Københavns Amt vedr. Pilehuset – hjemmet for psykisk handicappede børn.

2000

Sankt Lukas Stiftelsen fejrer 100-års jubilæum.

1997

Sankt Lukas Stiftelsen etablerer Udgående Hospiceteam – det første udgående hospiceteam i Danmark.

1992

Sankt Lukas Hospital lukkes efter en politisk beslutning fra Københavns Amt om at opsige samarbejdet.

Danmarks første hospice åbner i Dronning Alexandrines Hus på Sankt Lukas Stiftelsen et banebrydende tiltag inden for palliativ pleje af uhelbredeligt syge og døende.

1991

Sygeplejeskolen overflyttes til Københavns Amts skole i Herlev.

1988

Søstrenes feriehjem, Refugium Smidstrup Strand ombygges og åbnes nu også for kurser, møder m.m.

I 1988 arbejder i alt 125 søstre på Stiftelsen eller som udsendte søstre i sognehjælperarbejde, som sygeplejersker og i menighedspleje i Sydslesvig eller i missions- og nødhjælpsarbejde uden for Danmark.

1987

Der indledes samarbejde med KFUK om støtte til narkoprostituerede kvinder.

I huset i Holsteinsgade (se nedenfor) starter søstrene et samarbejde med Børns Vilkår og projektet med oprettelse af børnetelefonen, som i dag er et omfattende gratis tilbud til sårbare børn og unge.

1985

Stiftelsen erhverver et hus i Holsteinsgade i København. Huset fungerer i begyndelsen som et kollegie for unge kvinder, men udvikler sig i samarbejde med Nikolajtjenesten til et tilbud om herberg for udsatte/voldsramte unge kvinder, værested for ældre og dagpleje for børn.

1982-84

To afdelinger på hospitalet indrettes til venteafdelinger for patienter i Københavns Kommune. Gynækologisk og kirurgisk afdeling nedlægges. Herefter omfatter hospitalet medicinsk afdeling og venteafdelinger.

1975

Det offentlige lukker flere børnehjem bl.a. på grund af faldende børnetal.

Spædbørnshjemmet omdannes til den første integrerede daginstitution i Gentofte, Lundegård.

Børneoptagelseshjemmet omdannes til hjem for psykisk handicappede børn under navnet Pilehuset, der bliver drevet på Sankt Lukas Stiftelsen indtil 2004.

1967-70

Sygeplejeskolens nye bygning med undervisningslokaler og elevbolig færdiggøres. Der opføres desuden nyt laboratorium og røntgenafdeling.

1961

Dronning Alexandrines Hus med plads til 40 langtidssyge patienter står færdigt. Hospitalet har nu 210 senge.

1944

Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen har sit største antal af søstre. I alt 321 Sankt Lukas søstre arbejder på hospital, kontor, børneinstitution, køkken mv. Heraf er 153 søstre i arbejde uden for Stiftelsen, blandt andet i menighedspleje, på børne- og ældrehjem og som sygeplejersker.

1939

Lindely opføres som et hjem for de ældste søstre.

1934-36

Hospitalet godkendes officielt som uddannelsessted for sygeplejersker.

Børneoptagelseshjemmet Lundegård indvies med plads til 40 børn. Spædbørnehjemmet flytter ind i et nyopført hus på Stiftelsens grund med plads til 40 børn.

1934

Dronning Alexandrine bliver efter eget ønske protektor for Sankt Lukas Stiftelsen – et protektorat, der efter dronningens død overtages af Kong Frederik 9. og herefter af Dronning Ingrid. I dag er Dronning Margrethe 2. protektor for Stiftelsen.

1932-33

Den 8. maj 1932 indvies det nye diakonissehus og kirken, samt hospitalet med plads til 150 patienter. Indtil hospitalets lukning i 1992 moderniseres det løbende og udbygges til et velfungerende og velrenommeret hospital.

1930

H.M. Dronning Alexandrine lægger grundstenen til det nye diakonissehus i Hellerup i forbindelse med Stiftelsens 30-års jubilæum.

1928

Sankt Lukas Stiftelsen deltager i Nordisk Diakonikonference, som afholdes i København. De nordiske diakonissehuse har nu cirka 3000 søstre i alt, heraf cirka 655 søstre i Danmark.

1925

Da Sankt Lukas Stiftelsen fejrer 25-års jubilæum, er der cirka 150 Sankt Lukas søstre i alt. Heraf arbejder 75 søstre uden for huset, blandt andet i Sønderjylland, hvor de varetager mange opgaver. For eksempel leder de sygeplejen på Haderslev Amtssygehus i perioden fra 1921 til 1972.

For at kunne bygge et nyt diakonissehus er der brug for at rejse penge. Der gennemføres en landsindsamling til formålet, som indbringer et overskud på 375.534,24 kr.

1924

Børneoptagelseshjemmet flytter fra Nørrebro til Lundegaarden i Hellerup.

1920

Søstrene får et feriehjem ved Smidstrup Strand.

Der oprettes en kirurgisk/gynækologisk poliklinik for ubemidlede kvinder. Hospitalet har nu seks sygeafdelinger med plads til i alt 87 patienter.

1918

Stiftelsen køber en grund i Hellerup på knap ti tønder land, hvor de planlægger at opføre det nye diakonissehus. På grunden ligger gården Lundegaard.

1917

Stiftelsen erhverver et sommerhus i Tisvilde, som skulle fungere som et hvile- og rekreationshjem for Stiftelsens hård arbejdende søstre. Købet muliggøres gennem indsamlende midler mellem tidligere patienter til minde om Professor Johannes Kaarsberg, kirurg og gynækolog tilknyttet hospitalet i Nørre Allé.

1912

Spædbørnehjemmet flytter til en ny erhvervet villa ”Sunem” i Gentofte, hvor der er plads til 35 børn.

1910

Sognepræst E. Eilschou Holm indsættes som Diakonissehusets første præst og forstander, og Stiftelsen optages i Kaiserswerther-Generalkonferenz for evangeliske diakonissehuse, der omfatter cirka 20.000 søstre.

1906

De første seks søstre indvies til diakonisser. Der indrettes hjem for sygeplejeelever.

1905

De første søstre udsendes til tjeneste uden for Diakonissehuset, der på dette tidspunkt tæller i alt 30 søstre.

Der oprettes et børneoptagelseshjem med plads til 20 børn ud over spædbørnsalderen. Her tager man imod børn på kortere ophold på op til et år – for eksempel børn, som ventede på at blive anbragt i en pleje- eller adoptionsfamilie, eller børn til syge forældre.

1900

8. maj overgår det vidtforgrenede arbejde startet af Isabelle Brockenhuus-Løwenhielm til at være diakonissehus, der får navn efter lægen og evangelisten Lukas.

Bestyrelsen udvides, så den nu består af 19 medlemmer. Diakonissehuset ledes nu af Isabelle Brockenhuus-Løwenhielm og bestyrelsen.

Klinikken har udviklet sig til et lille hospital.

1894-95

Der oprettes en klinik med plads til 13 patienter samt en sygeplejeskole og en plejeafdeling for spædbørn med plads til 15 børn. Her tager man blandt andet imod ugifte kvinders nyfødte børn, som ventede på at blive bortadopteret.

I årsberetningen bruges om eleverne første gang betegnelsen “søster”.

Huset får en bestyrelse, som bl.a. indsamler penge til Stiftelsens arbejde.

1888

Virksomheden omfatter nu flere lejligheder, og aktiviteterne er udvidet til at omfatte børnearbejdsstuer, fattigpleje i menigheden, oplæring af fattige kvinder i praktisk arbejde, en sykreds og et børnehjem.

1886

Frøken Isabelle Brockenhuus-Løwenhielm starter børnearbejdsstuerne i en lille lejlighed på Nørrebro i København.

Protektricer/protektor

Siden 2001: Hendes Majestæt Dronning Margrethe den 2.

1973 – 2000: Hendes Majestæt Dronning Ingrid

1953 – 1972: Hans Majestæt Kong Frederik IX

1934 – 1952: Hendes Majestæt Dronning Alexandrine

Direktører

Siden 2020: Administrerende direktør Henrik Nedergaard

2014 – 2020: Direktør Søren Bønløkke  

Forstanderinder

2003 – 2013: Diakonisse Edy Kjærsgaard

1988 – 2003: Diakonisse, søster Birte Norup

1965 – 1988: Diakonisse, søster Signe Krogh

1924 – 1965: Diakonisse, søster Eva Lyngby

1900 – 1924: Frk. Isabelle Brockenhuus-Løwenhielm

Forstandere

1996 – 2009: Pastor Lars Eyermann

1977 – 1996: Pastor Gunner Tøttrup

1946 – 1977: Pastor Johannes Müller

1916 – 1946: Pastor Paul Müller

1910 – 1913: Pastor E. Eilschou Holm

Bestyrelsesformænd

Siden 2023: Advokat Sys Agnes Rovsing

2022 – 2023: Senior advisor Jens Maibom

2016 – 2022: Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen

2014 – 2016: Udstillingsleder Nina Berrig

2008 – 2014: Fhv. kirkeminister A. O. Andersen

2007 – 2008: Professor Lic. Merc. Steen Hildebrandt

1999 – 2007: Fhv. kirkeminister A. O. Andersen

1992 – 1998: Sognepræst C.C. Jessen

1978 – 1992: Direktør og cand.jur. Henning Palludan

1966 – 1977: Seminarierektor og pastor Poul Hartling (Biskop J.B. Leer Andersen, bestyrelsens næstformand, er fungerende formand i Poul Hartlings ministerperiode)

1947 – 1966: Direktør H.W. Sprechler

1940 – 1947: Overretssagfører Hj. Cortsen

1937 – 1940: Pastor Kai Jensen

1932 – 1937: Rådsformand og dommer E. Hvidberg

1926 – 1932: Sognepræst Vilhelm Kold

1898 – 1926: Hofmarskal og kammerherre O. Oxholm