Vi søger frivillige

Vi søger frivillige

Her på siden kan du læse mere om, hvilke afdelinger på Sankt Lukas Stiftelsen der lige nu har brug for dygtige frivillige.

Sankt Lukas Hospice

Fra den 1. maj 2023 søger vi frivillige til vores hospice, der har mulighed for at tage en fast ugentlig vagt af tre timers varighed enten formiddag, eftermiddag eller aften på hverdage og/eller i weekenden. Din rolle vil bestå i at være til stede for patienter og pårørende, tale med dem og støtte dem med små praktiske gøremål, men også at gå til hånde med forefaldende praktiske opgaver.

Derudover leder vi efter én eller flere frivillige, som har lyst til at være tovholdere og varetage mindre musik- og kulturarrangementer på hospice til glæde for patienterne og de pårørende.

Plejehjemmet Lindely

Til plejehjemmet Lindely søger vi frivillige, der har lyst til at organisere aktiviteter for og med beboerne.

Vi søger særligt én eller flere frivillige, som kunne tænke sig at samle en herreklub og organisere aktiviteter for dem det kunne være kortspil, herresnakke, en tur i plejehjemmets bus eller andet.

Herudover hører vi også meget gerne fra dig, hvis du kan understøtte gymnastik- og afspændingsaktiviteter.

Lukashuset

Vi søger pt. ikke frivillige til Lukashuset.

Specialkrisecenter Rosenly

Vi søger pt. ikke frivillige til Rosenly.