Baggrund for byggeriet
I takt med at der kommer flere og flere ældre, vil udfordringen med manglen på tilstrækkelig pallation vokse. Derfor udvider Sankt Lukas Stiftelsen sine hospiceenheder og bygger et nyt palliationscenter, så vi kan hjælpe og lindre flere mennesker med livstruende sygdomme i fremtiden.
Projektet kan realiseres takket være et trecifret millionbeløb doneret af Den A.P. Møllerske Støttefond og selskabet Sorana A/S.
Læs hele pressemeddelelsen om donationerne her.
Se indslag fra TV 2 Kosmopol om palliationscentret
Proces og omfang
Det nye palliationscenter skal opføres på Sankt Lukas Stiftelsens matrikel i Hellerup. Palliationscentret er en videreførelse af vores allerede eksisterende tilbud på hospiceområdet.
Vi forventer at udvide vores voksenhospice fra 24 til 36 sengepladser, børne- og ungehospice fra 4 til 8 pladser. Vores udgående hospiceteam vil kunne varetage væsentligt flere forløb end i dag bistået af et nyt daghospicekoncept.