Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup

Byggeriet af Sankt Lukas Stiftelsens nye palliationscenter når endnu en vigtig milepæl

Del nyhed Link kopieret

Vi er glade for at kunne offentliggøre navnene på de arkitektteams, der er blevet udvalgt til at deltage i konkurrencen om at tegne vores nye hospicebygninger:

  • BIG – Bjarke Ingels Group i samarbejde med Creo Arkitekter A/S
  • C.F. Møller Architects i samarbejde med EFFEKT
  • Dorte Mandrup i samarbejde med NORD Architects og Marianne Levinsen Landskab
  • Lundgaard & Tranberg Arkitekter i samarbejde med VEGA Landskab

Vi er stolte over det store antal tegnestuer, der ansøgte om prækvalifikation, og ser frem til at se de udvalgte arkitekters visionære forslag til både de nye bygninger og de omkringliggende udearealer.

Derudover er vi spændte på at se, hvordan alt det nye kommer til at harmonere med vores eksisterende bygninger og Stiftelsens nærmiljø, så der skabes et sammenhængende, helhedsindtryk.

Vinderen af arkitektkonkurrencen offentliggøres i begyndelsen af 2025.