Med en markant forskningsprofil og betydelige resultater inden for lindrende behandling – både i malign og non‑malign sammenhæng – får Geana Kurita en central rolle i at videreudvikle og forankre forskningen på området.
Hun tiltræder en delt stilling mellem Neurocentret, forankret i Tværfagligt Smertecenter, og Sankt Lukas Stiftelsens forskningscenter Akademia, hvor hun skal bidrage til at udvikle nye forskningsinitiativer og samarbejder på tværs af sektorer og fagområder.
Sankt Lukas Stiftelsen er en væsentlig aktør på det palliative felt i Danmark og stod blandt andet bag etableringen af landets første hospice.
Samarbejdet skal styrke synergien, søge mulighederne mellem organisationerne og understøtte forskning med direkte og mærkbar betydning for patienter og deres pårørende. Med fælles kræfter ser vi frem til at kunne gøre en forskel for endnu flere patienter i fremtiden.

forankret i Tværfagligt Smertecenter, og Sankt Lukas Stiftelsens
forskningscenter Akademia. Foto: Anders Clausen