Lone Bjørklund tiltræder som ny administrerende direktør

Del nyhed Link kopieret

Lone Bjørklund er i dag tiltrådt som ny administrerende direktør på Sankt Lukas Stiftelsen. Hun kommer fra en stilling som vicedirektør og konstitueret hospitalsdirektør i Region Hovedstadens Psykiatri.

Sankt Lukas Stiftelsen står på et solidt fundament, opbygget gennem mere end 125 år, og er samtidig i markant udvikling. Med Lone Bjørklund i spidsen fortsætter arbejdet med at styrke og udvikle det palliative felt i Danmark – med respekt for det værdigrundlag, der kendetegner stiftelsen:

”Jeg har virkelig glædet mig til i dag – til at møde alle stiftelsens dedikerede medarbejdere. Lytte til deres erfaringer og udfordringer og sammen med dem være med til at forme stiftelsens – og palliationsfeltets – fremtid i Danmark. Der er mange ting i bevægelse lige nu på Sankt Lukas Stiftelsen. Vi tænker stort, og samtidig skal vi holde fast i det, der har kendetegnet stiftelsens arbejde igennem mere end 125 år,” siger Lone Bjørklund i forbindelse med sin tiltræden.

Hele Sankt Lukas Stiftelsen byder Lone Bjørklund hjerteligt velkommen og ser frem til samarbejdet.

Læs pressemeddelelsen om ansættelsen af Lone Bjørklund.