Lukas Fællesskabet

En unik landsby i storbyen
Lukas Fællesskabets ambition er at skabe et sted, hvor vi bor og lever og har overskud til sammen at yde omsorg for andre og for hinanden. Denne ambition er forankret i Sankt Lukas Stiftelsens historie og værdigrundlag.

Sankt Lukas Stiftelsens er et over 100 år gammelt diakonissehus, der gennem alle årene har været ramme om et aktivt bo-, arbejds- og trosfællesskab for søstrene. Vi ønsker at Stiftelsens smukke bygninger og dejlige park også i fremtiden skal være ramme om et levende kristent leve- og bofællesskab.

Sankt Lukas Stiftelsen har gennem sin historie været frontløber for diakoni ved at yde pleje og omsorg for mennesker, der har det svært på grund af sygdom, død, livskriser, vold og andre vanskelige situationer. Det kristne bud om næstekærlighed har altid været grundlaget og udgangspunktet for arbejdet.

Lukas Fællesskabet er et kristent fællesskab baseret på et folkekirkeligt grundlag.

Tanke og vision

Tanke og vision bag fællesskabet

  • Vi vil skabe en form for landsby i storbyen, hvor vi tør bevæge os lidt langsommere,
    fordi vi tror på værdien i at tænke i et ”vi” frem for et ”jeg”.
  • Vi vil skabe et åndehul, hvor værdier som fællesskab og næstekærlighed tæller højere
    end individualisme og selvrealisering.
  • Vi vil give en ekstra hånd, hvor der er brug for det rundt om os.

At arbejde med omsorg for mennesker på samme matrikel, som vi bor og lever på – det gør Fællesskabet unikt.

Folder - Kernefortælling VedtægtFolder- Praktisk Info

Mere end et fællesskab

Lukas Fællesskabet er mere end et fællesskab

Aktivt menighedsliv
Lukas Fællesskabet bidrager til det aktive menighedsliv på Stiftelsen.
Der er gudstjenester, andagter og mange andre aktiviteter i Stiftelsens kirke, som vi som medlemmer af Lukas Fællesskabet arrangerer og deltager i.

Kirken er et samlingspunkt for alle på Stiftelsen.

Frivillighed
Vi engagerer os i frivillige opgaver. Både i forhold til Fællesskabet og i forhold til mennesker og opgaver, i og uden for Stiftelsens tilbud, hvor der er brug for vores indsats.

Vi har øje for nye frivilligopgaver og kan selv tage initiativ til at virkeliggøre dem.

Fællesskabets sammensætning
Livet leves i faser og etaper – også i Lukas Fællesskabet.
Det afspejler sig ved, at Fællesskabet består af unge, ældre og nogle midt i livet – familier, par og singler.

Fælles er, at vi alle er et sted i livet, hvor vi har overskud og lyst til at bidrage til Sankt Lukas Stiftelsens diakonale arbejde og til et kristent leve- og bofællesskab. Nogen er her i mange år, og nogen er her i kortere tid.

 

Forventninger til dig som medlemFrivilligopgaver

Bolig

Boliger på Stiftelsen i tilknytning til Lukas Fællesskabet 

Som medlem af Lukas Fællesskabet kan du bo til leje i en af Stiftelsens boliger.

Stiftelsens 41 boliger rummer forskellige typer boliger; både 1,-2,-3, og 4 værelses lejligheder.

Foruden egen bolig er der adgang til fælleslokaler såsom fællesstuer med fælleskøkkener, samt vaskerum og fælles grønne områder og have.

Alle boligerne vil være nymalede og istandsat.

Bemærk venligst at vi ikke har en venteliste til boliger.

Oplysning om ansøgning om optagelse i Fællesskabet og ansøgning om bolig, finder du nedenfor under Optagelse.

Der er i øjeblikket ingen ledige boliger.

Plantegning udvalgte boligerFotogalleri

Optagelse

Når du søger om optagelse i Lukas Fællesskabet, søger du om optagelse til en 6 måneders gensidig introduktionsperiode.

Introduktionsperioden skal sikre, at såvel du som Fællesskabet får lejlighed til at lære hinanden at kende, og gensidigt afklarer, om Lukas Fællesskabet er noget for dig.

Du kan søge om optagelse herunder. Ansøgningen sendes ved at trykke på knappen “ANSØGNINGSSKEMA”.

Du kan også sende din fulde ansøgning til Rebekka Fischer-Nielsen mail: refn@sanktlukas.dk

 

Der er i øjeblikket ingen ledige boliger.

Hvordan ansøger jeg?IntroduktionsperiodenKriterier for endelig optagelse

Ofte stillede spørgsmål

1. Hvad er Lukas Fællesskabet?

Lukas Fællesskabet er et kristent fællesskab. Her bor og lever vi sammen på Sankt Lukas Stiftelsens store grønne arealer midt i Hellerup, der er en arbejdsplads for mange mennesker. Her arbejder vi med diakoni – omsorg for vores medmennesker – og Stiftelsen huser blandt andet hospice, børneinstitution, kirke, plejeboliger og landets første børne- og ungehospice. Lukas Fællesskabet baseres på et folkekirkeligt grundlag. Lukas Fællesskabets ambition er at skabe et sted, hvor vi bor og lever og har overskud til sammen at yder omsorg for andre og for hinanden.

Denne ambition er forankret i Sankt Lukas Stiftelsens selvforståelse. Sankt Lukas Stiftelsen har i mere end 100 år været frontløber for diakoni ved at yde pleje og omsorg for mennesker, der har det svært på grund af sygdom, død, livskriser, vold og andre vanskelige situationer. Det kristne bud om næstekærlighed har altid været essensen i arbejdet.

2. Skal man have en bestemt tro?

Du skal være medlem af den danske folkekirke for at være medlem af Lukas Fællesskabet.

3. Hvordan bliver man del af Fællesskabet?

Du skal sende en ansøgning. I ansøgningen skriver du lidt om dig selv, hvad du brænder for, hvad der er vigtig for dig i din hverdag, og hvilken rolle kirke og tro spiller i dit liv, og du dokumenterer, at du er medlem af folkekirken. Du fortæller om dine familieforhold, din økonomi og din arbejdssituation, og sidste men ikke mindst, hvorfor du gerne vil være del af Lukas Fællesskabet.

Du finder ansøgningsskemaet her.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til projektkoordinator Rebekka Fischer-Nielsen på refn@sanktlukas.dk.

4. Er der en prøveperiode?

Når du/I søger om optagelse i Lukas Fællesskabet, søger du/I om optagelse til en 6 måneders gensidig introduktionsperiode.

Introduktionsperioden skal sikre, at såvel du/I som Fællesskabet får lejlighed til at lære hinanden at kende, og gensidigt afklarer, om Lukas Fællesskabet er noget for dig/jer.

5. Er Fællesskabet kun for ældre mennesker?

Vores målsætning vedrørende sammensætningen er, at det bliver et mangfoldigt Fællesskab – aldersmæssigt og i forhold til forudsætninger. Det derfor ønsket at nogle af medlemmerne er unge, andre ældre og nogle midt i livet. Nogle har familie med, andre bor alene. Nogle passer arbejde og studier, mens andre lægger flere af deres daglige timer i fællesskabet og i frivilligt arbejde på Stiftelsen. Nogle bor her i mange år, andre i et par år, før de flytter videre – og nogle vender måske tilbage igen.

6. Kan man bo i Fællesskabet? Hvordan og hvor bor man?

Som medlem af Lukas Fællesskabet bor du til leje i en af Stiftelsens 41 boliger.

Under introduktionsperioden bor du til leje i en bolig i en tidsbegrænset periode på 1 år.

7. Er der en legeplads til mine børn?

Stiftelsen har en stor grøn park med masser af muligheder for leg og udfoldelse. Der pt. er ikke en særskilt legeplads for Fællesskabets børn, men det vil være et naturligt projekt for Fællesskabet, du kan selv få indflydelse på projektet. Lige nu kan du sammen med dit barn/børn benytte Lundegårds legepladser. Lundegård er Stiftelsens integrerede daginstitution.

8. Laver vi mad og spiser sammen?

Ja, det er en væsentlig del af Fællesskabet at tilberede mad sammen og spise i fællesskab. Det er op til Fællesskabet at finde ud af, hvor meget fælles måltider skal fylde i Fællesskabet.

9. Fejrer vi højtider sammen i Fællesskabet?

Det vil være naturligt, at de kirkelige højtider fejres sammen. Det er op til en selv i hvilket omfang, man kan deltage. Der udarbejdes en oversigt over de aktiviteter, der finder sted i kirken under højtiderne. Fællesskabet kan tage initiativ til at beslutte, hvilke aktiviteter man vil være fælles om i anledning af højtiderne i Fællesskabet.

10. Hvilke forpligtelser er der for at være en del af Fællesskabet?

Det forventes, at du bidrager til, at Fællesskabet kan være velfungerende, og at du har lyst og tid til at bidrage til et aktivt menighedsliv. Der er gudstjenester, andagter, bønsliv og mange andre aktiviteter i Stiftelsens kirke, som vi som medlemmer af Lukas Fællesskabet arrangerer og deltager i. Kirken er et samlingspunkt for alle på Stiftelsen.

Du skal også have tid og lyst til at engagere dig i frivillige opgaver. Både i forhold til Fællesskabet og i forhold til mennesker og opgaver, i og uden for Stiftelsens tilbud, hvor der er brug for vores indsats.

Du skal også deltage i fælledrøftelser og være med til at forme hverdagen i og rammerne for Fællesskabet.

11. Skal man gå i kirke hver søndag?

Der er ikke noget krav om, at man skal gå i kirke hver søndag eller deltage i en bestemt andel af aktiviteterne i og omkring kirken. Men som medlem af Lukas Fællesskabet og også under introduktionsperioden forventes det, at man har lyst til og naturligt deltager i kirkelige handlinger og aktiviteter, lige som man også er meget velkommen til selv at tage initiativ til aktiviteter i kirken.

12. Skal man opfylde bestemte krav for at blive en del af Fællesskabet?

Ved denne link kan du se de gensidige krav og forventninger.

13. Hvad er formålet med Lukas Fællesskabet?

Lukas Fællesskabet er en videreførelse af det oprindelige søsterfællesskab fra år 1900, som i 2003 blev omdannet til Sankt Lukas Diakonifællesskab.

Formålet med Lukas Fællesskabet er bl.a.,

  • At være med til at skabe grundlag for et aktivt menighedsliv.
  • At udføre diakoni på frivillig basis.
  • At medvirke til, at den diakonale arv føres videre.
  • At bevare og udvikle et levende og engageret diakoni-fællesskab, der lever side om side med Sankt Lukas Stiftelsen som en arbejdsplads.

14. Hvad hvis man ikke længere vil være en del af Fællesskabet?

Du kan altid melde dig ud af Lukas Fællesskabet. Hvis du melder dig ud, skal du også inden for rimelig tid fraflytte din bolig.

15. Kan man bo til leje på Stiftelsen uden at være en del af Fællesskabet?

Det kan man ikke efter den 1. januar 2017 med mindre, der er tale om tjenesteboliger. Der er enkelte lejere, der har indgået lejekontrakt før den 1. januar 2017, og deres lejeforhold opretholdes.

16. Koster det noget at blive optaget i Fællesskabet?

Det koster ikke noget at blive del af Fællesskabet. Du skal betale for husleje, hvis du bor på Stiftelsen og du skal betale for alle dine udgifter. Stiftelsen har ingen økonomiske forpligtelser overfor Lukas Fællesskabets enkelte medlemmer, der er forpligtet på at kunne forsørge sig selv. Du har heller ikke nogen økonomiske forpligtelser over for Fællesskabet.

17. Hvorfor hedder det Lukas Fællesskabet?

Det er et fællesskab, der hører til på Sankt Lukas Stiftelsen – blandt venner kaldet ”Lukas”.
Det er i Lukasevangeliet, at vi hører om den barmhjertige samaritaner, som kun findes hos Lukas. Det er historien, der handler om en mand, der bliver overfaldet af røvere og efterladt i en vejkant. En præst og en levit kommer forbi, men de hjælper ikke den fortabte. Da kommer en samaritaner, som er fremmed og udstødt, forbi, og han hjælper manden med olie og forbinding og sørger for, at manden kommer sig på et herberg. Historien her handler om, hvem ens næste er.

18. Hvad er diakoni?

Ordet ”diakoni” er græsk og betyder ”tjeneste”. Diakoni er udtryk for det kristne budskab om at vise næstekærlighed og omsorg overfor vores medmennesker i aktiv handling.

19. Hvad er en diakonisse/ en diakon? Og hvem kan blive det?

En kvinde/ en mand, der har fået en kirkelig indvielse til at udføre diakoni, og som har gennemgået en kirkelig uddannelse i forhold til nærmere fastsatte regler.

20. Hvad er forskellen på en diakon og en diakonisse?

I praksis er der ikke den store forskel. En diakonisse var i oldkirken en kvindelig menighedsmedhjælper, der bl.a. varetog pleje af syge kvinder. Efter tysk forbillede blev Diakonissestiftelsen åbnet i København i 1863 og Sankt Lukas Stiftelsen i 1900, og de to moderhuse blev uddannelsessted for diakonisser i Danmark. Arbejdsområderne er fortrinsvis sygepleje og menighedspleje. En diakon varetog et særligt embede omkring fortrinsvis praktiske opgaver i de første menigheder. I nutiden er betegnelsen knyttet til socialt omsorgsarbejde på kirkeligt grundlag. Diakonissestiftelsen, Kolonien Filadelfia i Dianalund og Diakonhøjskolen i Aarhus har stået for uddannelser af diakoner (uanset køn). Uddannelserne giver adgang til stillinger inden for social- og sundhedssektoren samt i folkekirkens menigheder og i andet kirkeligt arbejde.

21. Hvad er forskellen på søsterfællesskabet, Diakonifællesskabet og Lukas Fællesskabet?

Søsterfællesskabet er en del af Diakonifællesskabet, som er en del af Lukas Fællesskabet. Søsterfællesskabet rummer søstre, som er optaget efter de klassiske regler for livet i diakonissehuse: fælles dragt, fælles økonomi og ugift stand. I 2003 udvidede vi fællesskabet, så nye medlemmer har egen økonomi, ingen dragt og man kan være gift. De nye medlemmer skulle oprette et gavebrev, hvor de forpligtede sig på en økonomisk støtte til Stiftelsen. I 2016 udvider vi igen fællesskabet, hvor kravet om gavebrev bortfalder. Der lægges vægt på fællesskabsliv, kirkeliv og frivilligt arbejde. Medlemmer, der er indtrådt i de to tidligere ordninger fortsætter i Lukas Fællesskabet med de pligter og rettigheder, de hidtil har haft.

Kontakt

Søster Marie Oved

Søster Marie Oved

Leder

Lukas Fællesskabet


2522 8720
maov@sanktlukas.dk

Søren Bønløkke

Søren Bønløkke

Direktør

Sankt Lukas Stiftelsen


3945 5201
sobo@sanktlukas.dk

Rebekka Fischer-Nielsen

Rebekka Fischer-Nielsen

PROJEKTKOORDINATOR

Lukas Fællesskabet


3085 2467
refn@sanktlukas.dk