De fysiske rammer

De fysiske rammer

Refugium Smidstrup Strand er et intimt refugium med en unik beliggenhed på Sjællands nordkyst. Her finder du information om vores værelser, faciliteter og placering.

Refugiet kan huse 24 overnattende gæster. Vi har 22 værelser, heraf to dobbeltværelser og to værelser indrettet til bevægelseshæmmede. De resterende værelser er enkeltværelser.

Alle vores værelser er lyse og enkle med udsigt til naturen og med egen indgang fra overdækket søjlegang. Alle værelser har toilet, bad samt udgang til egen lille terrasse.

Faciliteter

Refugiet består af:

  • Stenhuset: Den oprindelige strandvilla med stemningsfuld spisestue, hvor maden fra vores gode samarbejdspartner nydes. Se den seneste kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen her.
  • Udsigten: Undervisnings-/konferencerum med AV-faciliteter og plads til 24 personer. I tilknytning hertil findes lokale med mulighed for mere uformelt samvær i behageligt møblement, velegnet til pauser og aftenhygge. Fra begge lokaler er der en enestående udsigt til havet.
  • Birkestuen: Mødelokale med plads til 10 personer.
  • Strandkirken: Refugiets lille trækirke er åben for alle gæster, der ønsker stilhed, andagter og eftertanke.
  • Strandplantage: Mulighed for vandreture ad smukke stisystemer og direkte adgang til stranden, en del af Den Danske Riviera.

Beliggenhed

Kun fem kilometer fra Gilleleje finder du Refugium Smidstrup Strand beliggende på en stor ugeneret naturgrund med rigt dyreliv og fuglesang.

Mellem graner, birk og fyrtræer kan du tydeligt se Kattegat. Nogle dage med hvide skumtoppe – andre dage fuldstændig blikstille og med hvide sejlskibe vuggende i horisonten. Tidligt om morgenen kan du også møde rådyr, harer og egern på vores grund.

Nordsjælland har rigtig meget at byde på for vores feriegæster. Besøg for eksempel skønne Gilleleje og spis friskfanget fisk på havnen.

Hvis du er til vandreture, anbefaler vi Gilbjergstien langs med Kattegat eller Kierkegaard by Nature, der er en interaktiv vandrerute i Søren Kierkegaards fodspor.

Find flere oplevelser i og omkring Gilleleje her.