Refugiet henvender sig specielt til voksne feriegæster, der ønsker at slappe af i vores rolige og skønne omgivelser. Refugiet ligger på en stor ugeneret naturgrund med rigt dyreliv og fuglesang med blot 100 meter til stranden og 200 meter til Smidstrup by.
Vi har 20 enkeltværelser og 2 dobbeltværelser – alle med eget bad og toilet. Vores værelser er lyse, enkelt indrettet, har udsigt til naturen og egen indgang via overdækket gangareal. Hvert værelse har en mindre terrasse med en kurvestol.
Vi tilbyder Bed & Breakfast ophold i hele juli måned. Resten af året tilbydes ophold, såfremt vi har ledige værelser og under hensyntagen til vores konferencegæster.
I juli måned serverer vi fælles morgenbuffet i spisestuen i Stenhuset. I årets øvrige måneder serverer vi en let morgenanretning enten i Stenhusets spisestue, i Birkestuen eller direkte til værelset.
Der er gratis trådløst internet på hele refugiet.
Find vores priser og book her.