Der er så meget, man skal lære, når man er lille. Sprog, motorik, følelser, sociale kompetencer. Listen fortsætter, og det er en stejl læringskurve lige fra livets begyndelse.
I daginstitutionen Lundegård er man ikke blind for alle de ting, børnene skal lære, når de går i institution, men man ved også, at børn først og fremmest skal have omsorg, så de kan få en tryg og god start på livet.
“I dagtilbudslovens lange lovtekst er omsorg nævnt én gang. Måske går man bare ud fra, at omsorg er en selvfølge, men i praksis risikerer vi at have for lidt fokus på det mest centrale i et menneskes liv,” siger Mona Bransholm Poulsen, leder af Lundegård.
Hun skelner mellem den basale omsorg, som for eksempel indebærer mad, væske, søvn, og den omsorg, der omhandler vores følelser og relationer. Begge dele af omsorgen er nødvendige for barnets udvikling.
Nærvær, ro og et minimum af digitale forstyrrelser
Ifølge Mona Bransholm Poulsen er Lundegård mestre i omsorg, også fordi det er – og altid har været – en del af Sankt Lukas Stiftelsens DNA.
“Omsorg er en stor del af selve grundessensen på Sankt Lukas Stiftelsen, og søstrene har altid draget omsorg for børn i særdeleshed. De lagde grundstenen til en omsorgskultur, som også præger stedet i dag,” fortæller hun.
I dagligdagen på Lundegård har omsorgen mange forskellige facetter og udtryk. Et eksempel er, at der fra barnets allerførste dag i Lundegård er tilknyttet en primær omsorgsperson til det enkelte barn. Det giver tillidsfuld tilknytning og tryghed for hvert eneste barn.
“Vi har lagt omsorgen ind i vores rutinearbejde. Vi bruger for eksempel god tid på øjenkontakt og på at se barnet, der hvor det er. Hvordan har barnet det lige nu, og hvad har det brug for?” siger Mona Bransholm Poulsen.
“Hvis et barn bliver ked af det, når mor eller far går om morgenen, så afleder vi ikke barnet ved at skynde os ind og lege med LEGO. Vi sætter os ned, lytter, giver et kram og hjælper med at italesætte barnets følelse. Det er et spørgsmål om nærvær og om at kunne rumme barnets følelser, også de svære,” siger Mona Bransholm Poulsen og forklarer, at en vigtig del af omsorgen er at sætte tempoet ned, så alle bliver set og forstået.
Søvn og hvile er et af de områder, hvor der bruges ekstra tid, for nogle børn har meget uro i kroppen. I praksis betyder det, at Lundegårds mindste sover i krybber med musik og med en omsorgsgiver i nærheden, som sommetider holder deres hånd. For de ældre børn i børnehaven kan det være historielæsning eller massage, som giver ro og hvile.
Prioriteringen af omsorg og nærvær betyder selvfølgelig også, at andre ting fylder mindre i Lundegårds dagligdag. Her er det særligt digitale forstyrrelser, som man bestræber sig på at undgå.
“I Lundegård har vi valgt ikke at lægge daglige billeder og opdateringer på Aula. Vi prioriterer en daglig dialog med forældrene, og så skriver jeg ud på Aula om fredagen. Vi laver kun administrative skal-opgaver, for alle de hænder vi har og kan få, går direkte til børnene,” siger Mona Bransholm Poulsen.
I Lundegård ligger de private mobiltelefoner derfor også i personaleskabene, og man bruger ikke iPads eller lignende i dagligdagen – alt sammen for at rette øjenkontakten og opmærksomheden mod børnene.
Trivsel og læring følges ad
Lundegårds tilgang handler ikke om at forklejne læring. Tværtimod. Holdningen er, at omsorgen er en nøgle til trivsel, og at trivsel og læring går hånd i hånd.
“Al forskning tyder på, at de børn, som får mest omsorg af trygge voksne, også er de børn, som klarer sig bedst. Der er ingen af os, som klarer os rigtig godt, hvis vi er utrygge. Uden trivsel kommer vi ikke langt med læring,” siger Mona Bransholm Poulsen.
Daginstitutionens personale giver gerne faglig sparring til forældrene, hvis de ønsker det, men devisen er, at man ikke må have urealistiske krav og forventninger til børnene. Også for at de netop kan blive dygtige, dannede og velfungerende mennesker senere i livet.
“Omsorg er også at udfordre barnet og få det ud af sin komfortzone på en kærlig måde. Det kan for eksempel være: Nu sidder vi her sammen, og så kan du prøve at tage dine sko på selv,” siger Mona Bransholm Poulsen og afslutter:
“Al dannelse og læring starter med omsorg, tryghed og tillid.”
Arven fra Sankt Lukas søstrene
Da adelsfrøken Isabelle Brockenhuus-Løwenhielm i slutningen af 1800-tallet lagde kimen til Sankt Lukas Stiftelsen, var formålet at gøre en forskel for fattige arbejderbørn. Isabelle indrettede arbejdsstuer i en lille københavnerlejlighed, hvor byens børn fik undervisning og løn for at sy og reparere. Lige siden har omsorgen for børn gennemsyret Sankt Lukas Stiftelsen, og i 1930’erne oprettede søstrene et børnehjem. Børnehjemmet blev i 1975 omdannet til en integreret daginstitution. Den daginstitution, vi i dag kender som Lundegård med plads til cirka 37 vuggestue-børn og 50 børnehavebørn i alderen 0-6 år.