Sekretær til hospice og Lukashuset, ansøgningsfrist 13. december 2018

Vi søger en sekretær for afdelingssygeplejerskerne i Hospice (voksenhospice) og Lukashuset (børnehospice), 37t/uge pr. 1. februar 2019 eller efter aftale. Fordeling af arbejdsopgaverne er ca. ¾ i Hospice og ca. ¼ i Lukashuset.

Sankt Lukas Hospice er landets ældste og største og består af 24 sengepladser fordelt på to etager. Lukashuset har 4 sengepladser med plads til familie og pårørende.

I Hospice og Lukashuset er der ansat hhv. ca. 50 og ca. 15 sygeplejersker. Endvidere 5 læger, 2 fysioterapeuter, en præst og 2 sekretærer som varetager opgaverne på tværs af de to afdelinger.

Vi tilbyder et job med:

  • Alsidige opgaver, herunder mange ad hoc opgaver
  • Superbrugerfunktion primært indenfor Office pakken
  • Vagtplanlægning for sygeplejerskerne i Hospice
  • Tovholderfunktion på div. opgaver
  • Stor kontakt til brugere/interessenter
  • Personaleadministration
  • Kontering og fakturering
  • Referatskrivning
  • God tone og humor
  • Kolleger i alderen 28-70 år med højt engagement
  • En god arbejdsplads med et godt renommé

Vi forventer at du:

  • Har en kontoruddannelse med flere års erfaring som sekretær
  • Er opsøgende og serviceminded
  • Kan dokumentere gode resultater inden for vagtplanlægning for en personalegruppe
  • Har indgående kendskab til MS Office pakken
  • Har erfaring som superbruger
  • Kan arbejde kreativt og under tidspres
  • Formår at være tovholder på div. administrative projekter herunder IT og telefoni
  • Har faglige, sociale, organisatoriske og pædagogiske kompetencer

Ønsker du at høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Inge Bøjle, primært formiddag, på tlf. 3085 2500.

Stillingsbeskrivelse kan rekvireres ved at skrive til: ingb@sanktlukas.dk

Ansøgningen sendes til: Afdelingssygeplejerske Inge Bøjle, Sankt Lukas Hospice, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, på mail: ingb@sanktlukas.dk

Ansøgningsfristen er d 13/12-2018 kl. 12:00.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 51