Uddannet pædagog til vuggestuegruppe – UDLØBET 06.09.20

Børneinstitutionen Lundegård søger en uddannet pædagog til vuggestuegruppe.

Arbejdstid 37 timer

I Lundegård har vi plads til ca. 87 børn i aldersgruppen 0-6 år, og vi søger en pædagog til primært til en af vuggestuegrupperne. Lundegård er delt i to huse med kort afstand imellem. Dette giver os fordelen at være store på papiret, og lille i arbejdet med børnene i hverdagen.

Vi søger en pædagog, som foruden eksamensbevis har disse kompetencer:

  • Du tager ansvar og er tydelig i din kommunikation
  • Du handler anerkendende i hverdagen
  • Din adfærd er legende og i øjenhøjde med børnene – altså på gulvet
  • Du vil arbejde med relationer i små- og større børnegrupper
  • Du ønsker fagligudvikling i samspil med os
  • Du trives i et miljø hvor planlægning er en forudsætning for at kommer rundt
    om det enkelte barn og familie – herunder brug af digital dokumentationVores Institution: I Lundegård har vi ansvaret for landets vigtigste og fineste råstof, og dine værdier og faglighed vil have stor betydning for vores valg.Når du går ind og læser på vores hjemmeside www.sanktlukas.dk under Lundegård, kan du læse, hvilke værdier vi lægger vægt på.Lundegård er en selvejende institution der drives i tilknytning til Sankt Lukas Stiftelsen. Der er overenskomst med Gentofte Kommune. Sankt Lukas Stiftelsen er i sit arbejde forpligtet på det kristne livssyn og arbejder med omsorg for mennesker (diakoni) i alle aldre og livssituationer.

    Med vores placering blandt Stiftelsens mange aktiviteter, får børnene adgang til flere sider af livet, f.eks. i forhold til ældre – via plejehjemmet, hospice, integration og kirken. Derudover har vi adgang til Stiftelsens dejlige park lige om hjørnet.

    Sankt Lukas Stiftelsen er en IKKE RYGER arbejdsplads.

    Vi kræver børneattest og straffeattest.

    Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst med Kommunernes Landsforening efter reglerne om Ny Løn.

    Ansøgning mærket ”Pædagog” sendes til: Leder Mona Poulsen,

    Lundegård, Bernstorffsvej 20,2900 Hellerup eller på mail: Lundegaard-job@sanktlukas.dk

    Ansøgningsfrist: 06.09.2020 (vi afholder samtaler løbende).