Lindely Plejehjem – Sommerferieafløsere – Ansøgningsfrist – løbende

Lindely søger sommerferieafløsere, gerne med mulighed for studiejob også ind i efteråret.

Verden åbner snart igen. Er du studerende eller har sabbatår og har brug for at tjene penge til festivaler og flybilletter, så kig med her.

Vi er en gruppe sjove og rare medarbejdere, der går på arbejde hver dag i 74 beboeres hjem, nemlig på Plejehjemmet Lindely.

Vi er en del af Sankt Lukas Stiftelsen familien, hvilket betyde, at vi bor midt i en lille ”landsby” med børnehave, hospice, kirke og park omkring os i et smørhul i Hellerup.

Hvem er du?

  • Du taler og skriver flydende dansk.
  • Du overvejer måske at uddanne dig inden for noget med mennesker.
  • Du har hovedet skruet godt på, har pli, hjertet på rette sted og er mødestabil.

Vi sørger for en ordentlig on-boarding til dig, du får en buddy tilknyttet, og vi passer godt på dig i starten.
Til gengæld forventer vi også at du er topmotiveret og er villig til at lære noget om dig selv i omgangen med- og plejen af de ældre mennesker, der har været med til at skabe vores velfærdsamfund.

Du er meget velkommen til at kigge forbi og hilse på, helt uforpligtende, og få en rundvisning.
Ring til Sara, afdelingssygeplejerske på tlf. 2113 3579 eller til Filip fysioterapeut på tlf.51731733 vedr. rundvisning

Ansøgning:
Send en mail med en kort ansøgning og CV til Sara Wolsgaard, afdelingssygeplejerske, på awg@gentofte.dk så hører du fra os indenfor få hverdage.

Vi holder samtaler løbende.

Bedste hilsener på vegne af Lindely,
Tine, forstander