Social- og sundhedsassistenter til Lindely – Ansøgningsfrist: Løbende

Er du vores nye kollega med hjertet på rette sted? Da nogle af vores kollegaer har valgt at videreuddanne sig, søger vi hermed nye kollegaer med de rette kompetencer til dag- eller aftenvagt.

Vi tilbyder 2 ledige stillinger i dagvagt 35 timer pr. uge med vagt hv. 3 weekend. 1 ledig stilling i aftenvagt 28 timer pr. uge fordelt med 5+2 – vagt onsdag/torsdag og weekendvagt i lige uger.

Plejecentret Lindely har 66 permanente plejeboliger og 8 aflastningspladser. Det er vigtigt for os, at alle medarbejdere ser beboerne som de mennesker, de er, og at medarbejderne strækker sig til det yderste for, at beboerne kan få det liv, den enkelte beboer ønsker med medbestemmelse og aktivitet. Vi lægger stor vægt på, at der er faglighed i plejen, at der er styr på medicin, hygiejne og dokumentation. I Gentofte Kommune dokumenteres der i Nexus.

Vi forstiller os, at du:
 Er uddannet som social- og sundhedsassistent.
 Trives i et udviklende arbejdsmiljø, med fokus på det sociale.
 Er en person der hviler i dig selv, så du udstråler ro og styrke.
 Er fleksibel i hverdagen, i forhold til impulsive input fra beboerne.

Vi forventer at du:
 Kan indgå i et konstruktivt samarbejde med beboerne, pårørende og personalet.
 Kan arbejde i et team, hvor man trækker på og respekterer hinandens ressourcer.
 Udviser engagement i, at være med til at videreudvikle afdelingen og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
 Har stor interesse i demens og gerontologi.
 Er psykisk robust og har evnen til, at bevare overblikket i tilspidsede situationer.
 Ser muligheder frem for begrænsninger og har fokus på ressourcer i tilgangen til arbejdet med beboerne.
 Er rummelig, fleksibel, en god kollega og har et godt og smittende humør.

Vi tilbyder:
 Et grundigt introduktionsforløb, hvor du kobles til en mentor.
 Gode engagerede kollegaer, hvor faglig udvikling, nytænkning og ligeværdighed er grundelementer.
 Et Plejecenter i udvikling, med vægt på kommunikation/adfærd, fælles refleksion og tværfaglighed.
 Plads til såvel faglig som personlig udvikling.
 Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Vi ligger tæt på offentlige transport. Det er også let at komme i bil, da vi har adresse tæt på Lyngbyvejen, og der er gratis parkering. Sankt Lukas Stiftelsen er er røgfri arbejdsplads.

Vi er spændt på at høre netop fra dig. Så send din ansøgning og Cv til lindely@sanktlukas.dk

Ansøgningsfrist: Vi ansætter løbende, så tøv endelig ikke med at sende din ansøgning til os. Du er mere end velkommen til at komme forbi og se huset.

Vil du vide mere om stillingerne kan du kontakte Konstitueret Forstander Karin Anker, direkte nummer 3945 5003 eller mobil 3085 2475, eller Konstitueret Viceforstander Tina Bartholdy Norrby, direkte nummer 3945 5005, eller mobil 3085 2473.

Sankt Lukas Stiftelsen er en aktiv diakonal organisation og en mangfoldig arbejdsplads med ca. 450 medarbejdere og omkring 100 frivillige. Stiftelsen har en bred aktivitetsprofil omfattende hospice, udgående hospiceteam, børne – og ungehospice, plejehjem, krisecenter, integreret børneinstitution, kirke, mødested, rådgivningstjeneste, et refugium i Smidstrup Strand samt bo- og levefællesskabet Lukas Fællesskabet. Opgaverne løses bl.a. i samarbejde med regioner og kommuner, og Stiftelsen deltager på forskellig vis i tværfaglige netværk. Stiftelsen, der har en mere end 100 årig historie, hviler på et folkekirkeligt grundlag.