Sankt Lukas Hospice søger timelønnede sygeplejersker – Ansøgningsfrist 1. juni

Har du lyst til at udfordre dig selv med specialiseret palliation i samarbejde med en gruppe af dedikerede sygeplejersker, overlæger, fysioterapeuter, præst, socialrådgiver og sekretærer?

På Sankt Lukas Hospice er den specialiserede palliative indsats målrettet at fremme livskvaliteten og støtte den uhelbredelige syge og deres pårørende i at tage afsked med livet og hinanden.

Vi giver lindrende behandling og pleje i rum og rammer, der giver mulighed for nærvær og livsudfoldelse.

Vi støtter patienterne og deres pårørende til at leve så aktivt, meningsfuldt og værdigt som muligt ved at skabe et tillidsfuldt og trygt miljø, selvom det er et liv med døden i vente. Det kan være under ophold til livets afslutning eller symptomlindrende ophold af ca. 3 ugers varighed.

Sankt Lukas Hospice har plads til 24 patienter fordelt på to etager og er en del af Sankt Lukas Stiftelsen. Ud over det, er vi Danmarks ældste og største hospice.

 

Vi kan tilbyde:

  • En højt specialiseret afdeling i palliation med helhedsorienteret sygepleje, der omfatter såvel den fysiske, psykiske, sociale som åndelige dimension
  • En afdeling hvor undervisning, refleksion, faglig og personlig udvikling er en del af hverdagen
  • Et spændende arbejde hvor alle bidrager til udvikling af sygeplejen,

og hvor sygepleje drøftes på flere niveauer

  • Kolleger i alderen 28-65 år med bred faglig baggrund og højt engagement
  • Kolleger der har humor og som altid er klar med en hjælpende hånd
  • En afdeling, hvor det udelukkende er sygeplejersker, der plejer patienterne
  • Oplæring i dagvagt og aftenvagt

Vi forventer at du:

  • Har klinisk erfaring
  • Har lyst til at arbejde med specialiserede palliative problemstillinger primært i forhold til cancerpatienter og deres pårørende
  • Kan håndtere instrumentel sygepleje
  • Kan bidrage aktivt til det tværfaglige samarbejde
  • Kan dække akutte vagter minimum 2 vagter om måneden, dagvagt, aftenvagt og weekend vagt. Fast weekend kan også tilbydes

 

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Kirsten Homann på tlf. 30852469 eller souschef Lotte Casati på tlf. 30852500

 

Ansøgningen sendes til: Afdelingssygeplejerske Kirsten Homann, Sankt Lukas Hospice, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, på mail: kiho@sanktlukas.dk