Udløbet Sankt Lukas Hospice søger sygeplejerske, ansøgningsfrist 23. september udløbet

Sygepleje du kan være stolt af!

Har du lyst til et meningsfuldt arbejde og sætter en ære i at gøre en forskel for de indlagte patienter og pårørende? Så har du nu muligheden for at udfordre dig selv inden for den specialiserede palliation med en stilling som sygeplejerske i vores dedikerede tværfaglige team af sygeplejersker, overlæger, fysioterapeuter, præst, socialrådgiver og sekretærer.

På Sankt Lukas Hospice er den specialiserede palliative indsats målrettet at fremme livskvalitet og støtte den uhelbredelige syge og deres pårørende i at tage afsked med livet og hinanden. Det kan være under ophold til livets afslutning eller symptomlindrende ophold af ca. 3 ugers varighed. Sankt Lukas Hospice har plads til 24 patienter, fordelt på to etager og er en del af Sankt Lukas Stiftelsen. Derudover er vi Danmarks ældste og største Hospice.

Vi søger en engageret sygeplejerske i blandede vagter, timetal efter aftale, med 8 timers weekendvagt hver 3. uge. Ansættelses start pr. 1. november eller efter aftale.


Vi kan tilbyde
:

  • En meningsfuld arbejdsdag hvor vi sammen gør en forskel
  • Helhedsorienteret sygepleje, der omfatter såvel den fysiske, psykiske, sociale som åndelige dimension
  • Tværfagligt samarbejde med læger, fysioterapeuter, psykologer, socialrådgiver og præst
  • Undervisning, refleksion, supervision
  • Gode kolleger i alderen 28-65 år med bred faglig baggrund, højt engagement, stort sammenhold, hjerterum og humor
  • Et 8 ugers individuelt tilpasset oplæringsforløb med mentorordning
  • Rulleplaner tilpasset den enkelte sygeplejerske

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lotte Gelbek Casati på tlf: 30852500.

Send en ansøgning med uddybelse af hvorfor du søger ind i det palliative område.

Ansøgningen sendes pr mail til: Afdelingssygeplejerske Lotte Gelbek Casati: loge@sanktlukas.dk

Ansøgningsfrist: d. 23. september

Samtaler afholdes løbende

Hospice er beliggende på Sankt Lukas Vej 15, 2900 Hellerup.