Plejehjemmet Lindely – Social- og sundhedshjælper – “Flyver”

Plejehjemmet Lindely søger social- og sundhedshjælper til at gå på tværs

Er du social- og sundhedshjælper med et godt overblik og gode samarbejdsevner, så er du måske vores nye kollega.

Om Lindely

Lindely er en del af Sankt Lukas stiftelsen beliggende i Hellerup i Gentofte kommune og består af i alt 74 boliger fordelt på 5 etager. Lindely står midt i en større omstrukturering, med en vision om bl.a. at øge fagligheden og skabe gode rammer for både beboer og medarbejdere med strukturerede arbejdsgange og en høj grad af forudsigelighed i hverdagen. Vi har i den forbindelse fået muligheden for at opnormere med kvalificeret personale og søger derfor en social- og sundhedshjælper, som kan gå på tværs af etagerne og sikre det fornødne faglige niveau for vores beboere.

Dine opgaver

Du vil indgå i en personalegruppe på en af etagerne, som består af social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Du vil have det daglige ansvar for helhedsplejen af 4-5 beboere hvor overblik og planlægningsevner er altafgørende, for at sikre at opgaverne løses tilfredsstillende.

Vores forventninger til dig

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Du har gode planlægningsevner
  • Du har gode samarbejdsevner
  • Du forstår vigtigheden af god kommunikation med kollegaer, beboere og deres pårørende
  • Du har gerne erfaring inden for ældreområdet

Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads med fokus på faglighed
  • Dygtige og engagerede kollegaer
  • Faglige udfordringer med mulighed for faglig udvikling
  • Fokus på personalepleje
  • Struktur og forudsigelighed i hverdagen

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 35 timer ugentligt til besættelse snarest med weekendvagter hver 3. weekend.

Løn efter gældende overenskomst.

Ansøgning

Send ansøgning, CV og uddannelsesbevis til afdelingssygeplejerske Fie Simonsen pr mail fies@gentofte.dk. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Ved yderligere spørgsmål om stillingen kontakt afdelingssygeplejerske Fie Simonsen på tlf. 24409537.