Plejehjemmet Lindely – SOSU hjælper

Engageret social- og sundhedshjælper til vores 14 dejlige beboere på 3.sal
Er du social- og sundhedshjælper med et godt overblik og gode samarbejdsevner, så er du måske Dorte, Ikran og Pias nye kollega på 3.sal

Om Lindely
Lindely er en del af Sankt Lukas stiftelsen beliggende i Hellerup i Gentofte kommune og består af i alt 74 boliger fordelt på 5 etager. Lindely står midt i en større omstrukturering, med en vision om bl.a. at øge fagligheden og skabe gode rammer for både beboer og medarbejdere med strukturerede arbejdsgange og en høj grad af forudsigelighed i hverdagen. Vi har i den forbindelse fået muligheden for at opnormere med kvalificeret personale og søger derfor social- og sundhedshjælpere.

Hvem er vi:
Vi, dine kommende kolleger, er en skøn gruppe af mangfoldige, engagerede og dygtige afdelingssygeplejersker, SSA’er, SSH’er, aktivitetsmedarbejdere, fysioterapeut, samt et par søstre fra Sankt Lukas Stiftelsen, der hver dag går på arbejde som ”gæster” i 74 beboeres hjem, nemlig på Plejehjemmet Lindely.

Vi er en del af Sankt Lukas Stiftelses-familien, hvilket betyder at vi bor hyggeligt og roligt, midt i en lille ”landsby” med børnehave, hospice, kirke og skøn park omkring os i et smørhul i Hellerup.

Vi har siden sommeren sidste år været i gang med en organisationsændring, der dels har haft et skærpet fokus på kerneopgaven, nemlig beboerne, men også haft til hensigt at få løftet os alle fagligt. Corona-belejringen kom godt nok lige i vejen og har forlænget processen, men vi er kommet godt igennem den og er på sporet igen.

Det betyder, at vi skal arbejde videre med princippet om, at vi arbejder som gæster i beboerens hjem, fremfor at beboerne bor på vores arbejdsplads. Vi vil tilstræbe at mest muligt af den enkelte beboers autonomi bibeholdes, med mindst mulig brug af institutionstankegang, ud over de rutiner der er strengt nødvendige for driften. Vi vil interessere os for det enkelte menneske og deres livshistorie, mens vi naturligvis også forholder os til diagnoser og plejefaglige overvejelser.

Dine opgaver
Du vil indgå i en personalegruppe, som består af social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Du vil blive kontaktperson for 4-5 beboere, hvor overblik og planlægningsevner er altafgørende for at sikre, at opgaverne løses tilfredsstillende.

Vores forventninger til dig

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Du har gode planlægningsevner
  • Du har gode samarbejdsevner
  • Du forstår vigtigheden af god kommunikation med kollegaer, beboere og deres pårørende
  • Du har gerne erfaring inden for ældreområdet

Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads med fokus på faglighed
  • Dygtige og engagerede kollegaer
  • Faglige udfordringer med mulighed for faglig udvikling
  • Fokus på personalepleje
  • Struktur og forudsigelighed i hverdagen

Løn og ansættelsesforhold
Stillingerne er på 35 timer ugentligt til besættelse snarest med weekendvagter hver 3. weekend.
Send ansøgning, CV og uddannelsesbevis til afdelingssygeplejerske Sara Wolsgaard pr mail awg@gentofte.dk. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Kom forbi til en rundvisning og se vores dejlige sted, ring til Sara på 21133579 og lav en aftale eller få en uforpligtende snak.
Løn efter gældende overenskomst.