Plejehjemmet Lindely – Social- og Sundhedshjælper

Plejehjemmet Lindely søger engageret social- og sundhedshjælper

Er du social- og sundhedshjælper med forståelse og respekt for det hele menneske? Så er du måske vores nye kollega på plejehjemmet Lindely, Sankt Lukas Stiftelsen?

Hvem er vi:

Vi, dine kommende kolleger, er en skøn gruppe af mangfoldige, engagerede og dygtige afdelingssygeplejersker, SSA’er, SSH’er, aktivitetsmedarbejdere samt et par søstre fra Sankt Lukas Stiftelsen, der hver dag går arbejde som ”gæster” i 74 beboeres hjem, nemlig på Plejehjemmet Lindely.

Vi er en del af Sankt Lukas Stiftelses-familien, hvilket betyder at vi bor hyggeligt og roligt, midt i en lille ”landsby” med børnehave, hospice, kirke og skøn park omkring os i et smørhul i Hellerup.

Vi vil tilstræbe at mest muligt af den enkelte beboers autonomi bibeholdes, med mindst mulig brug af institutionstankegang, ud over de rutiner der er strengt nødvendige for driften. Vi vil interessere os for det enkelte menneske og deres livshistorie, mens vi naturligvis også forholder os til diagnoser og plejefaglige overvejelser.

Vi ønsker at vores beboere får den bedst mulige omsorg og pleje med fokus på forebyggende indsatser og vi har derfor et ønske om at ansætte en kompetent og engageret social- og sundhedshjælper.

Dine opgaver

Du vil indgå i en personalegruppe på en af etagerne, som består af social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Du vil blive kontaktperson for 4-5 beboere og have det daglige ansvar for helhedsplejen hvor overblik og planlægningsevner er altafgørende, for at sikre at opgaverne løses tilfredsstillende. Du skal have forståelse for vigtigheden af forebyggende indsatser samt for vigtigheden af et godt samarbejde med vores pårørende.

Hvem er du?

  • Du skal kunne se dig selv ind i de holdninger og tanker vi beskriver ovenfor.
  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Du har gerne erfaring med den ældre medicinske patient
  • Du viser engagement i dit arbejde og brænder for at yde den bedste omsorg og pleje
  • Du er god til at kommunikere med dine kollegaer og forstår vigtigheden heraf

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 35 timer ugentligt med weekendvagt hver 3. weekend. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Løn efter gældende overenskomst.

Ansøgning

Send ansøgning, CV og uddannelsesbevis til afdelingssygeplejerske Fie Simonsen pr mail fies@gentofte.dk

Ved yderligere spørgsmål om stillingen kontakt afdelingssygeplejerske Fie Simonsen på tlf. 24409537.