Plejehjemmet Lindely – 3 SSA medarbejdere – Ansøgningsfrit Løbende

Vi søger 3 fagligt stærke social- og sundhedsassistenter i dagvagt – Har du personligt lederskab og brænder du for at sikre pleje og omsorg af høj kvalitet med respekt for individuelle ønsker og behov, så er du måske vores nye kollega?

Om Lindely

Lindely er en del af Sankt Lukas stiftelsen beliggende i Hellerup i Gentofte kommune og består af i alt 74 boliger fordelt på 5 etager. Lindely står midt i en større omstrukturering, med en vision om bl.a. at øge fagligheden og skabe gode rammer for både beboer og medarbejdere med strukturerede arbejdsgange og en høj grad af forudsigelighed i hverdagen. Vi har i den forbindelse fået muligheden for at opnormere med kvalificeret personale og søger i derfor 3 social- og sundhedsassistenter, som har styr på fagligheden og kan medvirke til at løfte det faglige niveau i plejegruppen.

Dine opgaver
Du vil indgå i en personalegruppe på en af etagerne, som består af social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Du vil blive kontaktperson for 4-5 beboere, hvor du vil have det daglige ansvar for helhedsplejen. Du skal have forståelse for vigtigheden af forebyggende indsatser samt for vigtigheden af et godt samarbejde med vores pårørende. Du vil desuden få det daglige ansvar for at udføre sygeplejefaglige ydelser, herunder medicinhåndtering.

Vores forventninger til dig

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Du formår at strukturere din hverdag og opretholde overblikket
  • Du formår at tænke fremad og handle forebyggende
  • Du har blik for beboernes behov og respekterer deres ønsker
  • Du har gerne erfaring med geriatri eller ældreområdet
  • Du har gerne erfaring med Nexus

Vi tilbyder

  • En spændende rejse sammen med resten af holdet på Lindely
  • En hverdag med faglige udfordringer
  • Mulighed for faglig udvikling
  • Dygtige og engagerede kollegaer
  • En arbejdsplads med fokus på personalepleje
  • Gode rammer og struktur i arbejdsgange

Løn og ansættelsesforhold
Stillingerne er på 35 timer ugentligt til besættelse snarest med weekendvagter hver 3. weekend.
Send ansøgning, CV og uddannelsesbevis til afdelingssygeplejerske Fie Simonsen pr mail fies@gentofte.dk. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Løn efter gældende overenskomst.

Ved yderligere spørgsmål om stillingen kontakt afdelingssygeplejerske Fie Simonsen på tlf. 24409537.