Palliationssygeplejerske til Udgående Hospiceteam

Sygeplejerske, timelønnet

Har du erfaring med palliation på specialiseret niveau?

Har du tid til rådighed på hverdage?

Vil du gerne være en del af sygeplejerskegruppen i et tværfagligt hospiceteam med basis i Hellerup?

Så vil vi gerne tale med dig!

Sankt Lukas Udgående Hospiceteam har brug for en erfaren palliationssygeplejerske, der kan indgå i teamet, når der er fravær i vores faste sygeplejerskegruppe i forbindelse med undervisning, ferie og længerevarende sygdom. Vagterne vil typisk kunne planlægges uger i forvejen.

Som timelønnet sygeplejerske kommer du til at tage del i det daglige arbejde med at sikre kontinuiteten i komplekse patientforløb. Dit arbejde vil primært bestå i telefonsamtaler med patienter, pårørende og hjemmesygeplejersker samt enkelte hjemmebesøg.

Det Udgående Hospiceteam består af sygeplejersker, læger, socialrådgiver, præst, psykolog, sekretærer og frivillige. Vi har patientforløb, der varer fra dage til år, og omkring halvdelen af patienterne dør i eget hjem.  Teamet arbejder tæt sammen med Sankt Lukas Hospice og mange patienter har forløb begge steder.

Vi tilbyder god introduktion og mentorordning.

Vil du vide mere?

Ring eller skriv til afdelingssygeplejerske Jette Riis, tlf. 3085 2456 eller jeri@sanktlukas.dk

Ansøgningsfrist:

Snarest. Samtaler afholdes efterhånden som ansøgninger indgår.