Pædagogmedhjælper – Ansøgningsfrist 10.05.2021

Børneinstitutionen Lundegård søger  Pædagogmedhjælper  på 37 timer fra 25. maj 2021

 Lundegård er en kombineret daginstitution med plads til 83 børn, hvor af de 33 børn er vuggestuebørn.

 Kompetencer du skal have for at søge denne stilling:

  • du vil være med til at gøre en forskel for børn i hverdagen i samspil med vores værdier m.m.
  • du ønsker at lærer nyt om børn
  • du tør sidde på gulvet iført hjemmesko og lege
  • du er nærværende (dette betyder også ingen mobil i lommen)
  • du kan tørre borde af og feje, da ansvaret for det praktiske arbejde bliver dit
  • du kan undvære at ryge i hverdagen, da vi er røgfri arbejdsplads

Vores Institution:
Lundegård er en selvejende institution, der drives i tilknytning til Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen. Der er overenskomst med Gentofte Kommune. Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen er i sit arbejde forpligtet på det kristne livssyn og arbejder med omsorg for mennesker (diakoni) i alle aldre og livssituationer.

Med vores placering blandt Sankt Lukas Stiftelsens mange aktiviteter, får børnene adgang til flere sider af livet, f.eks. i forhold til ældre – via plejehjemmet, hospice, integration og kirken. Derudover har vi adgang til Sankt Lukas Stiftelsens dejlige park lige om hjørnet.

Vi kræver børneattest og straffeattest.

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst med Kommunernes Landsforening efter reglerne om Ny Løn.

Du kan læse mere om vores værdigrundlag på vores hjemmeside www.sanktlukas.dk under Lundegård.

Ansøgning mærket ”Pædagogmedhjælper” sendes til:

Leder Mona Poulsen
mail: lundegaard-job@sanktlukas.dk
eller
Sankt Lukasvej 7c,
2900 Hellerup

Ansøgningsfrist: 10. maj 2021

Vi holder samtaler løbende