Lindely søger 4 Social-og sundhedsassistenter Ansøgningsfrist 4.10.2019

Er du vores nye kompetente social- og sundhedsassistent med hjertet på rette sted?

På Plejehjemmet Lindely har vi fire ledige stillinger som social- og sundhedsassistent:

3 stillinger i fast dagvagt (35 timer pr. uge) og

1 stilling i fast aftenvagt (28 timer pr. uge)

Det er vigtigt for os, at alle medarbejdere ser beboerne som de mennesker, de er, og at medarbejderne strækker sig til det yderste for, at beboerne kan få det liv, den enkelte beboer ønsker med selvbestemmelse og aktivitet. Vi går op i, at der er en høj faglighed i plejen, og at der er styr på medicin, hygiejne og dokumentation.

Hos os har den enkelte et stort ansvar, og der er stor selvstændighed i arbejdet samtidig med, at der er gode kolleger, som du kan få hjælp af i en presset situation. Vi har meget at lave, og vi forventer, at du er arbejdsom, men der er også tid til at en hyggestund med en enkelt beboer indimellem.

Samarbejde og kommunikation er vigtige for at nå vores mål, og vi er derfor i gang med et flerårigt kompetenceudviklingsprojekt, som involverer alle medarbejdere.

Lindely har 74 beboere og 8 aflastningspladser. Borgerne har mange komplekse behov, og der er god brug for din faglighed ikke mindst i forhold til aflastningsbeboerne.

Vi forventer, at du er uddannet og har erfaring som social- og sundhedsassistent, og at du har høje mål for dit arbejde og kan sikre kvaliteten gennem dokumentation.

Vi bor tæt på offentlige transport.  Det er også let at komme til os i bil, da vi har adresse tæt på Lyngbyvejen, og der er gratis parkering. Sankt Lukas Stiftelsen og derved også Lindely er røgfri arbejdsplads.

Du bliver ansat efter kommunal overenskomst. Starttidspunkt er den 15. oktober 2019 eller efter aftale.

Vi venter spændt på at høre fra dig.

Ansøgning: Send din ansøgning og CV til lindely@sanktlukas.dk.  Vi forventer at holde samtaler den 10. og 11. oktober 2019.

Ansøgningsfrist: den 4. oktober 2019

Du kan få mere at vide om stillingerne hos Konstitueret forstander Karin Anker, 39 45 50 03 eller
konstitueret viceforstander Tina Norrby, 39 45 50 05.

 

Sankt Lukas Stiftelsen er en aktiv diakonal organisation og en mangfoldig arbejdsplads med ca. 400 medarbejdere og mere end 100 frivillige. Stiftelsen har en bred aktivitetsprofil omfattende hospice, udgående hospiceteam, Børne – og ungehospice, plejehjem, krisecenter, dagsinstitution, kirke, mødested og rådgivningstjeneste, et refugium i Smidstrup Strand samt bo- og levefællesskabet Lukas Fællesskabet. Opgaverne løses i samarbejde med et stort netværk af samarbejdspartnere – stat, regioner, kommuner, kirkelige organisationer og tværfaglige netværk. Stiftelsen, der har en mere end 100 årig historie, hviler på et folkekirkeligt grundlag. Læs mere om os på www.sanktlukas.dk