Er du struktureret, relationel stærk og med formidlingsevnerne i orden? Og synes du, at det er spændende og meningsfuldt at bruge dine kompetencer til at være med til at udvikle og forny Sankt Lukas Stiftelsens kirke- og kulturarbejde samt frivilligområde? Så er du måske vores nye kollega.
Sankt Lukas Stiftelsen er en erhvervsdrivende fond, der driver en række vigtige sundheds- og socialtilbud i samarbejde med regioner og kommuner. Stiftelsen har endvidere en lang tradition for både et aktivt kirke- og menighedsliv og for en stor indsats fra frivillige kræfter. Vi har igangsat en videreudvikling både inden for kirke-/kultur- og frivilligområdet for at sikre, at områderne fremadrettet styrkes og vokser, samt kan være med til at understøtte den samlede overordnede strategi for Stiftelsen.
Du bliver en del af Ledelsessekretariatet, som er et velfungerende team, der består af seks medarbejdere, der samarbejder om at løse opgaverne bedst muligt. Vi har højt til loftet, stort engagement og fleksible arbejdsforhold – og vi drømmer om en kollega, der ligesom os har godt humør, en positiv indstilling og faglig stolthed. Jobbet vil være meningsfyldt og alsidigt, og du vil have mulighed for at være med i et spændende og vigtigt udviklingsarbejde.
Dine primære arbejdsopgaver relaterer sig til videreudviklingen af Stiftelsens kirke-/kultur- og frivilligområde, hvor et tæt samarbejde med ledelsen, medarbejdere, præster og frivillige på tværs af Stiftelsen vil være en del af din dagligdag.
Da vi sender vores nuværende kirke- og kulturmedarbejder/frivilligkoordinator på barsel primo 2023, leder vi efter en barselsvikar, der har et godt erfaringsgrundlag og gå-på-mod til at gå videre med opgaverne.
Opgaverne på kirke- og kulturområdet er blandt andet:
Opgaverne i forbindelse med frivilligområdet er blandt andet:
Det er vigtigt, at du trives i en foranderlig hverdag, og at du er synlig og med et smittende engagement evner at samarbejde med mange forskellige fagligheder. Derudover forventer vi, at du:
Du skal kunne identificere dig med Folkekirkens værdigrundlag, og det er en stor fordel, hvis du har dokumenteret erfaring inden for kirke- og kulturarbejde samt arbejdet med frivillige.
Du vil referere til chefen for Ledelsessekretariatet. Løn- og ansættelsesvilkår følger de regionale overenskomster, og indplacering vil afhænge af erfaring og kompetencer. Barselsvikariatet er på 30 timer ugentlig med start hurtigst muligt.
Tiltrædelse hurtigst muligt. Send ansøgning og CV mrk. ”Kirke- og kulturmedarbejder” til job@sanktlukas.dk senest den 9. januar 2023. Vi planlægger at holde ansættelsessamtaler løbende.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Ledelsessekretariatet Louise Saugman Petersen på lope@sanktlukas.dk eller 2365 4767. Skriv gerne en mail i første omgang ved henvendelser mellem den 23. december og den 3. januar.