Hos os får du en unik mulighed for at arbejde med hele HR-paletten. Du bliver en del af en velrenommeret organisation, der er i gang med en gennemgribende modernisering og omlægning, herunder en professionalisering af HR-området, som skal sikre Sankt Lukas Stiftelsen en stærk position fremover.
Du kan se frem til en alsidig hverdag, hvor du kommer til at løse mange forskelligartede opgaver spændende fra konkrete personalesager til opgaver relateret til udviklingen af Stiftelsens kultur. Inden for det spænd vil du hovedsageligt komme til at arbejde med organisations- og politikudvikling, som f.eks. en ny sygefraværspolitik, ligesom du skal understøtte arbejdet i samarbejdsudvalget og arbejdsmiljøorganisationen. Som led i professionaliseringen af HR-området får du mulighed for at bringe din erfaring i spil og sætte dit præg på hele området ved at arbejde med nye politikker, retningslinjer, vejledninger og aftaler.
HR/Jura er en mindre enhed, som ud over dig består af en erfaren kollega og en chef, der også har ansættelsesret som sit område. I det daglige arbejder vi tæt sammen med kollegerne i bl.a. Ledelsessekretariat, Kommunikation, Økonomi og IT om den overordnede ambitiøse opgave med at udvikle og modernisere organisationen. Du kommer til at indgå i et dedikeret team med dygtige kollegaer, der med hver deres faglighed arbejder sammen om at løse såvel drifts- som udviklingsopgaver – alt sammen drevet af en stærk pionerånd.
Som en af landets førende aktører inden for det palliative område har vi ambitiøse udviklingsplaner og ønsker at gå forrest inden for palliation, pleje og omsorg. Derfor er faglig udvikling for den enkelte medarbejder centralt hos os. Du bliver del af en mangfoldig arbejdsplads med en levende kultur og stærke faglige fællesskaber – det gør det ikke kun lærerigt og fagligt frugtbart at gå på arbejde, men også sjovt. Vi vægter det gode kollegaskab højt, både internt i de enkelte afdelinger og på tværs af huset. Vores historiske bygninger og smukke grønne park midt i Hellerup danner rammen for mange traditioner og fælles arrangementer i løbet af året.
Du har en relevant lang videregående uddannelse som f.eks. cand.merc. eller cand. jur. Herudover lægger vi vægt på, at du:
Løn- og ansættelsesvilkår følger de regionale overenskomster. Du vil blive indplaceret som special- eller chefkonsulent efter dine kvalifikationer.
Ansøgning, CV og uddannelsesbevis sendes til job@sanktlukas.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte chef for HR/Jura, Kristine Queitsch, på tlf. 30 85 24 63.
Ansøgningsfristen er mandag den 27. marts kl. 12.
Sankt Lukas Stiftelsen er en over 120 år gammel organisation og en mangfoldig arbejdsplads for ca. 500 medarbejdere og mere end 200 frivillige. Vi hviler på et stærkt folkekirkeligt værdigrundlag med fokus på medmenneskelighed, høj faglighed og professionalisme. Vores aktiviteter omfatter hospice, udgående hospiceteam, børne- og unge hospice, plejehjem, krisecenter, daginstitution, rådgivning og kursusvirksomhed på vores refugium i Smidstrup Strand. Vi har driftsoverenskomster med regioner og kommuner og samarbejder med erhvervsliv, fonde, andre civilsamfundsorganisationer og faglige netværk. Læs mere om os på www.sanktlukas.dk