Dygtig og Initiativrig Kok – Ansøgningsfrist 25. oktober 2019

Er du kok, køkkenassistent eller selvlært frikadellesnedker, og har du lyst til at være en del af Stiftelsens køkken?

Sankt Lukas Køkkenet står for al mad på Stiftelsen – både til hverdag og fest. Det betyder, at vi dagligt laver 500 portioner mad – koldt som varmt – til ca. 200 brugere.
For alle vores brugere er måltiderne en vigtig begivenhed på dagen. Det gælder for patienterne på vores hospice, beboerne på vores plejehjem, børnene i vores daginstitutioner, og alle andre som nyder godt af vores mad.

Det betyder, at for os i køkkenet på Sankt Lukas Stiftelsen er mad ikke bare mad, men en del af en måltidsoplevelse. Når vi oplever at maden bliver et af dagens glædelige højdepunkter er vi lykkedes med vores mission.

Udover at lave mad til de nævnte brugere, står vi også for mad til husets arrangementer, kurser, møder og selskaber – dvs. alt fra sandwich til festmiddage. Vi har også den glæde, at vores mad efterspørges uden for Stiftelsen, så vi har også leveringer ud af huset.

                   Stillingen er på 37 timer, og vi forventer:

        • At du har en solid køkkenerfaring
        • At du brænder for at være en del af vores køkken og for at lave god mad – så er en traditionel køkkenuddannelse ikke afgørende
        • At du er dygtig, initiativrig og fuld af gode ideer til, hvordan vi kan lave god mad hver dag samtidig med at videreudvikle vores køkken
        • At du både har blik for detaljen og kan bevare overblikket
        • At du er venlig, hjælpsom og har lyst til at indgå i et team af dygtige kollegaer
        • At du har gå-på-mod, kan give den en skalle når det gælder, er fleksibel og mødestabil

      Vi tilbyder:

          • At blive en del af godt køkkenteam med ambitioner og en spændende arbejdsplads – både i og uden for køkkenet
          • Fordelagtige arbejdstider, løn efter kvalifikationer og en god pensionsordning
          • En travl hverdag – men da meget kan planlægges, en hverdag uden det arbejdspres, der ofte kendetegner kokke- og køkkenjob.
          • Et job med plads til faglig og personlig udvikling, hvor ikke to dage er ens – og hvor den mad vi laver sammen gør en stor forskel for dem, der spiser den

      Sankt Lukas Stiftelsen er en ikke ryger arbejdsplads

      Vi venter spændt på at høre fra dig.

       Ansøgning: Send din ansøgning og CV til: job@sanktlukas.dk

       Ansøgningsfrist: den 25. oktober 2019

      Du kan få mere at vide om stillingen hos Køkkenchef Lene Bøhme. Skriv til lebo@sanktlukas.dk