Læs mere om at være frivillig på hospice

Frivillig i Hospice:
Grundtankerne i hospice er at give mennesker mulighed for at tilbringe den sidste del af livet i et hjemligt miljø:

  • Med tid til nærvær og samvær med deres nærmeste
  • Med den nødvendige professionelle hjælp fra et tværfagligt sammensat team
  • Med den bedst mulige livskvalitet
  • Lindret for de gener, deres sygdom og begrænsede levetid måtte give

Opgaver:
Opgaverne er mangeartede – har du lyst, er du meget velkommen til at byde ind med udvikling af forskellige former for samvær.

  • Praktisk arbejde: fylde i opvaskemaskinen, servere mad, vande blomster, bage kager etc. Gennnem det praktiske arbejde opstår der en medmenneskelig kontakt til patienter og pårørende – til glæde for alle parter.
  • Sociale og kulturelle arrangementer: De frivillige arrangerer og deltager i forskellige sociale og kulturelle arrangementer, samt er aktive omkring højtiderne, hvor de sørger for, at der bliver pyntet og hygget i Hospice.

Omfang:
3 timer pr. uge efter aftale

Krav:
At du underskriver betingelserne for tavshedspligt

Kvalifikationer:
Et praktisk håndelag, forenet med evnen og lysten til at være sammen med andre mennesker og give dem nærvær og en hjælpende hånd. Positivitet og godt humør, gerne med humoristisk sans.