To pædagoger i barselsvikariat-Ansøgningsfrist 18.05.2018 – Udløbet

Børneinstitutionen Lundegård søger to uddannede pædagoger i barselsvikariat

  1. barselsvikariat i perioden fra 1. juli 2018 – 31. juli 2019 – Arbejdstid: 30 timer
  2. barselsvikariat i perioden fra 1. juli 2018 – 31. oktober 2019 – Arbejdstid: 37 timer

I Lundegård har vi plads til ca. 87 børn i aldersgruppen 0-6 år, og vi søger en pædagog, som kan være i vuggestuegruppen. Lundegård er delt i to huse med kort afstand imellem. Dette giver os fordelen at være store på papiret, og lille i arbejdet med børnene i hverdagen.

Vi søger en pædagog, som foruden eksamensbevis har disse kompetencer:

  • Du tager ansvar og er synlig
  • Du handler anerkendende i hverdagen
  • Din adfærd er legende og i øjenhøjde med børnene – altså på gulvet
  • Du vil arbejde alene i små grupper med børnene
  • Du udvikler stadig din faglighed
  • Du trives i et miljø hvor planlægning er en forudsætning for at kommer rundt om det enkelte barn og familie

 Vores Institution:

I Lundegård har vi ansvaret for landets vigtigste og fineste råstof, og dine værdier og faglighed vil have stor betydning for vores valg. Vores vision lyder: Vi vil i fællesskab med familier SE det lille menneske i nuet, og samtidig klæde den lille demokratiske verdensborger på til fremtiden.

Når du går ind og læser på vores hjemmeside www.sanktlukas.dk under Lundegård, kan du læse, hvilke værdier vi lægger vægt på.

Lundegård er en selvejende institution der drives i tilknytning til Sankt Lukas Stiftelsen. Der er overenskomst med Gentofte Kommune. Sankt Lukas Stiftelsen er i sit arbejde forpligtet på det kristne livssyn og arbejder med omsorg for mennesker (diakoni) i alle aldre og livssituationer.

Med vores placering blandt Stiftelsens mange aktiviteter, får børnene adgang til flere sider af livet, f.eks. i forhold til ældre – via plejehjemmet, hospice, integration og kirken. Derudover har vi adgang til Stiftelsens dejlige park lige om hjørnet.

Sankt Lukas Stiftelsen er en IKKE RYGER arbejdsplads. Mobiltelefonen kan tjekkes i pausen.

Vi kræver børneattest og straffeattest.

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst med Kommunernes Landsforening efter reglerne om Ny Løn.

Ansøgning mærket ”Barselsvikar 37t ”eller ”Barselsvikar 30t”  sendes til: Leder Mona Poulsen, Lundegård, Bernstorffsvej 20,2900 Hellerup eller på mail: lundegaard@sanktlukas.dk

Ansøgningsfrist: 18. maj 2018  – samtaler afholdes i uge 21 og 22