Overlæge til Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam, ansøgningsfrist 9. august 2017

Pr. 1. december søges en speciallæge med relevant speciale (fx almen medicin, anæstesi eller onkologi). Mulighed for deltid.

Sankt Lukas Hospice er en del af Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens virksomhed. Den daglige ledelse af Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam varetages af en hospiceleder med ansvar for de administrative, økonomiske, og personalemæssige opgaver mv. Det lægelige ansvar ligger hos fire sideordnede overlæger. Lægerne indgår i ledergruppen.

Sankt Lukas Hospice er et af Region Hovedstadens palliative tilbud. Formålet er at varetage behandling, pleje og omsorg for uhelbredeligt syge og døende mennesker samt støtte til pårørende. Afdelingen har 24 sengepladser og modtager patienter fra hele landet. Det udgående hospiceteam varetager, i samarbejde med primærsektoren, den palliative behandling, pleje og omsorg for hjemmeværende uhelbredeligt syge og døende. Teamet har kontakt til gennemsnitligt 45 patienter ad gangen.

Medarbejderstaben består i dag af overlæger, sygeplejersker, fysioterapeuter, præst, socialrådgiver, psykolog og sekretærer samt en gruppe frivillige medarbejdere. Overlægen skal ud over det kliniske arbejde kunne indgå i afdelingernes fortsatte udvikling af det palliative arbejde, såvel internt som eksternt. Der er regelmæssig supervision i overlægegruppen.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i klinisk relevant speciale. Interesse for palliation forudsættes. Klinisk eller teoretisk uddannelse inden for palliativ medicin er en fordel. Der lægges vægt på, at ansøger har modenhed, evne til tværfagligt samarbejde samt erfaring med kommunikation og undervisning.

Ansøger vil blive bedømt på baggrund af ansøgers kompetencer inden for de syv kompetenceområder, som er beskrevet i ’Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden’. Ansøgningen må gerne være struktureret ud fra denne. Ansættelsen finder sted i henhold til aftalen mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger (Overlægeoverenskomsten).

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til hospiceleder cand.scient.adm. Thomas Feveile på tlf. 3945 5396 thfe@sanktlukas.dk, eller en af overlægerne på 3945 5314  (Sarah Højring), 3945 5315 (Hanne Heegaard) eller 3945 5102 (Susan Cawley).

Særtryk ønskes ikke medsendt ansøgningen. Såfremt ansættelsesudvalget måtte ønske det, vil ansøgeren blive kontaktet herom.

Ansøgning bedes stilet og sendt til hospiceleder Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup.

Ansøgningsfristen er den 9. august 2017 kl.12.00.

Download opslag

Sankt Lukas Stiftelsen er en aktiv diakonal organisation og en mangfoldig arbejdsplads med ca. 400 medarbejdere og mere end 100 frivillige. Stiftelsen har en bred aktivitetsprofil omfattende hospice, udgående hospiceteam, Børne – og ungehospice, plejehjem, krisecenter, dagsinstitution, kirke, mødested og rådgivningstjeneste, og et refugium i Smidstrup Strand. Opgaverne løses i samarbejde med et stort netværk af samarbejdspartnere – stat, regioner, kommuner, kirkelige organisationer og tværfaglige netværk. Stiftelsen, der har en mere end 100 årig historie, hviler på et folkekirkeligt grundlag. Læs mere om os på www.sanktlukas.dk