Kursus: Sidstehjælp

Kursus: Sidstehjælp

Mange mennesker oplever, at de i høj grad er erfaringsløse i forhold til de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med den sidste levetid og døden. Kurset formidler viden om det at være døende og om at være pårørende eller medmenneske til et døende menneske.

Målgruppen er hele Danmarks befolkning; alle der vil vide mere om den sidste levetid. Formålet er, at bibringe  en øget viden om døden og de forskellige aspekter, der er omkring det at være døende.

Kurset varer 4 timer. Kurserne i 2017 er afholdt, men der er stadig plads på kurserne i 2018: 18/1-18 og 3/2-18.

Tilmelding gennem FOF.


Emner:

Hvordan foregår dødsprocessen? Hvordan er det at være pårørende til en døende? Hvad er en værdig omsorg ved livets afslutning? Hvad kan jeg selv gøre? Og hvor får jeg hjælp? Disse spørgsmål og mange flere besvares gennem de 4 moduler som et kursus indeholder:

1. Døden er en del af livet

2. Rammer og ønsker for livets afslutning

3. Hvad er Palliation

4. At tage afsked med livet

Kursusdeltagerne vil løbende blive inddraget i form af egne erfaringer med at være tæt på døden. Der vil være mulighed for samtaler, diskussioner, gruppearbejde m.v.

 

Kurset “Sidstehjælp” er udviklet af Foreningen for Palliativ Indsats.